Viborg bogby - tidligere udstillinger
|
|
Viborg bogby 2010 I særudstillingen kommer man rundt i bøgernes verden og viser Viborgs betydning både i forhold til trykning af bøger, i forhold til boghåndværket og i forhold til nogle af de forfatterskaber, som har rod her i byen. En del af udstillingen er således viet til Seeberg, Hultberg, Johs. V. Jensen og Erling Kristensen. Gæsterne kan komme tæt på forfatterne gennem portrætter, manuskripter, lydfiler med oplæsning og videoklip. Udstillingen fortæller også om bøger som fænomen i vores kultur, og der bliver bl.a. præsenteret en række bøger, som til forskellige tider er blevet dømt ”forbudte” og stiller indirekte spørgsmålet: Hvad er det bøger kan gøre ved os på godt og ondt? På udvalgte dage kom bogtrykkerforeningen Hans Vingårds Officin være og arbejdede med trykkeri. I bogcaféen kunne gæsterne slå sig ned i læsehjørnet eller bytte en bog for en bog og på den måde tage en del af udstillingen med sig hjem. Særudstillingen var en del af Bogfestivalen, der fandt sted i uge 16, hvor Viborg Bibliotekerne, Det Danske Forfatter- og Oversættercenter på Hald og Viborg Stiftsmuseum lavede et program med aktiviteter og foredrag omkring Viborg som Bogby. |

